Om Fanø | Dansk Ø-ferie

Om Fanø

Med lidt over 50km² kan Fanø ikke prale med at være end af landets største. Det betyder dog langt fra, at Fanø ikke har noget at byde på, for det er bestemt ikke tilfældet. Fanø byder nemlig på spændende og indbydende natur, kulturhistoriske landsbyer samt flere gallerier og kunstmuseer. Alt sammen noget der har været med til at sætte Fanø på landkortet, og gjort at hovedindtægten på øen, kommer fra turisme.

Tag på Østersjagt i Vadehavet

Ved Fanø finder man nogle af landets absolut bedste østers, der oprindeligt stammr fra Sydøstasien, og er af en særlig kødfuld art. Du kan selv gå på jagt, og ved lavvande er det intet problem at finde dem i kilovis. Hvis du gerne vil fordybe dig lidt i det, kan du også tage en af de guidede ture, der tilbydes, hvor du kan lære mere om østers, hvordan man finder dem og hvordan man kan tilberede dem.

Sælernes paradis

Der er rigtig mange sæler i Vadehavet omkring Fanø, og på de store sælbanker sydvest for byen Sønderho, kan du komme helt tæt på dem. Sælerne er meget nysgerrige dyr, og det virker næsten som om, at de er lige så interesserede i os mennesker, som vi er i dem. Sidst på foråret begynder de for alvor at flokkes på bankerne. Hunnerne skal nemlig føde deres unger i løbet af juni og juli. Du kan komme på sælsafri med båd til sandbanken ved Grådyb eller til fods til Galgerevet sammen med en guide.

Historiens vingesus

Fannikerne har været driftige handelsfolk, der har trodset det barske klima. I 1741 lykkedes faktisk befolkningen at købe Fanø fri, og det betød en endnu større åbning ud mod verden, hvor sejlskibene lagde til med nyt fra fjerne himmelstrøg. Det var ikke var uhørt, at man drak te af kinesisk porcelæn, havde hollandske kakler på væggene, og pyntede op i stuerne med ting fra Sydamerika og Indien. Alt dette kan opleves på museerne, men vækkes hvert år til live på Fannikerdagen, hvor der danses folkedans i de helt specielle Fanø nationaldragter, og hvor hele formålet er at indsamle midler til forskønnelse og bevarelse af især byen Nordby.

Livsnyderens Fanø

Fanø byder på østersture, romantiske kroer med gourmetkøkken og ikke mindst har Fanø Bryghus brilleret med Ravguld. En lokal øl, som selveste Noma har på taget til sig. Kunsten om musikken trives side om side, hen over sommerhalvåret afholdes koncerter med mange store internationale navne. Når vinteren sætter ind, er der stadig mange, der vælger at holde weekend eller tager en uge i sommerhus på Fanø for at nyde øens natur, freden og den friske luft.

Fanø for børn

Børnefamilierne har alle muligheder for at boltre sig på stranden, cykle, løbe, spille bold eller flyve med drage. Skovlegepladsen i Fanø Klitplantage er en af de helt store attraktioner med klatre- og legeredskaber, fantasifigurer i træ og ikke mindst Sherwoodskoven, hvor børnene kan finde sin indre Robin Hood og lady Marian frem.

Esbjerg-Fanø på kun 12 minutter

Tag til Esbjerg i bil, med tog eller bus og fortsæt med FanøFærgen til Nordby på Fanø. Du kan sagtens have bilen, campingvognen eller cyklen med, men kan også rejse til fods. Færgen sejler op til 3 gange i timen i sommerhalvåret og lidt mindre i vinterhalvåret.

Bestil din tur til Fanø her

Er du til hotel, vandrehjem, camping eller ferielejlighed. Find de mange forskellige pakketilbud på oplevelser, som Fanø har at byde på her. Bestil her på siden, eller ring på 69 91 16 51.