Om Als | Dansk Ø-ferie

Historiske Als. En ø fyldt med oplevelser

Als ligger tæt på den sønderjyske grænse, og har da også været skuepladsen for et af Danmarkshistoriens største slag. Nemlig slaget ved Dybbøl i 1864, hvor Danmark tabte land til Tyskland. Dybbøl Mølle er stadig et af de mest dansk-nationale symboler, vi har, men er dog kun én ud af de utroligt mange seværdigheder og oplevelser, du kan få på Als. Dansk Ø-ferie tilbyder flere forskellige pakketilbud til Als, uanset hvordan du vil bo, og hvordan du vil komme omkring på øen. Vi samarbejder med nogle af øens bedste hoteller, campingpladser og udlejningskontorer af feriehuse, så vi nemt kan hjælpe med at finde den rigtige løsning til jer.

Fra ringridning til sciencecenter.

En af de ting, der er helt særligt ved Als er ringridderfesterne, som har rødder tilbage til middelalderen. Hen over sommeren holder stort set hver en by på Als sin egen fest, og hvor det oprindeligt kun var heste, man red på, er man nu også begyndt med cykelringridning for børn med efterfølgende sønderjysk kaffebord. Sidstnævnte kræver sin mave at komme igennem.

Ved Nordborg kan i opleve Danfoss Universe. Et science-center, hvor midtpunktet er den blå kube, hvori man kan se en islandsk gejser på 18 meter, opleve rigtige lyn, og se et lavaudbrud.

Als byder også på moderne byliv i Sønderborg med et charmerende havneliv af cafeer og restauranter. Er I til herregårde og slotte kan I blandt andet besøge Nordborg Slot, der blev grundlagt i 1150, eller tage over til Gråsten Slot. Dronningens sommerresidens med en rosenhave så smuk, at man aldrig glemmer den. Nørreskoven ud mod Lillebælt har nogle af Danmarks højeste bøgetræer og ældste egetræer. Mange af dem blev plantet helt tilbage i 1770.

Tag AlsFærgen med cykel eller i bil.

Als er med sine smukke skove langs kysten og cykelstier overalt ideel til en cykelferie. Dansk Ø-ferie hjælper gerne med ruter og overnatninger på turen. Har I bilen med, kan I også slå et smut til grænsehandelen. AlsFærgen sejler fra Bøjden til Fynshav og turen tager kun 50 minutter. Nogle gange kunne man godt ønske sig at det varede lidt længere, især når marssvinene springer om færgen.

Bestil din tur til Als her på siden.

Er du til hotel, vandrehjem, camping eller ferielejlighed? Skal du på golfferie, cykelferie eller bare holde week-end på Als? Her kan du se de mange forskellige oplevelser, vi kan byde på. Find det pakketilbud, der passer jer bedst, så tager Dansk Ø-Ferie sig af resten.