MAD OG DRIKKE

Er der én ting, der kendetegner de danske øer som hele, er det, at man her spiser særdeles godt. Nogle af landets bedste gourmetrestauranter er således at finde på øerne såsom Michelin-restauranten Kadeau på Bornholm, Sønderho Kro på Fanø og Falsled Kro på Fyn.

Fokusset på fødevarer og økologi forplanter sig imidlertid ikke kun til restauranterne, men i høj grad også igennem råvarerne. Det smager man eksempelvis i de berømte Samsø-kartofler, egnsretten bakskuld fra Fanø og i det sønderjyske kaffebord, der på Als bliver serveret i en version med omkring 20 forskellige hårde og bløde kager.

Derudover vrimler det på øerne med særlige produkter som vingummi lavet af bornholmsk tang, øl med mælk og chokolade fra Fanø Bryghus og prisvindende kirsebærvin fra Lolland.

De lokale producenters stolte fødevaretradition har betydet, at en lang række af landets gourmetrestauranter henter sine råvarer på netop de danske øer. Øerne er således kendetegnet ved blandt andet andet masser af friskfanget fisk, god landbrugsjord, økologi og kort vej fra jord til bord. Det skaber en mangesidet og ren madoplevelse, der i høj grad er en af de vægtigste grunde til at besøge det danske ørige.

FÅ NYHEDSBREVE

+45 40 30 10 99