Bunkerrundvisning

Vis kort

Rundvisning i kanonstilling Fanø Nord. www.fanoe-i-atlantvolden.dk
Foreningen Fanø I Atlantvolden har den glæde, at vise rundt i bunkerne nord for Nordby. Husk praktisk fodtøj samt en god lommelygte.

Fanø udgjorde under 2. Verdenskrig den del af befæstningen omkring Esbjerg og dennes vigtige havn. Formålet var at hindre, at havnen kunne bruges til understøttelse af en eventuel Allieret invasion. Som følge heraf blev Fanø udbygget med godt 300 bunkers, betonveje, kanoner, jernbaner, jordstillinger, barakbyggerier etc. Hovedparten er placeret på øens nordlige del.

Befæstningen omfattede et større antal kyst- og luftværnsbatterier samt befæstning langs kysten, og der blev udlagt i alt 49.000 miner på øen. De tyske besættelsestropper udgjorde ca. 2.100 mand, hvortil kom ca 1.200 danske arbejdere, der deltog i bunkerbyggeriet. Den lokale befolkning på ca 3.000 sjæle var således i undertal på deres egen ø.

Show more