Betingelser og vilkår / Spørgsmål og svar | Dansk Ø-ferie

Information

Find svar på spørgsmål og læs vilkår for rejser og bookinger foretaget hos Dansk Ø-ferie. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Åbningstider / Kontakt

Den daglige drift af Dansk Ø-ferie varetages af Nordic Travel ApS.
Vi kan kontaktes alle hverdage fra kl. 9-17 (lukket mellem 12-13).
Alle emails besvares indenfor 24 timer på hverdage.

Booking- og rejsevilkår / Spørgsmål og svar

Opdateret: 28. Maj 2018

Nordic Travel ApS har ansvaret for booking på denne side.

Disse rejsevilkår er gældende imellem Nordic Travel ApS, Tornegade 4, 1. sal, 3700 Rønne, og dig personligt, eller gennem anden indgået aftale med virksomheden, i henhold til hvad der står i bekræftelsen. Aftalen er gældende for alle typer produkter hvor Nordic Travel ApS er arrangør, såfremt intet andet er angivet. 

1. PRISER

Priserne i prislisten er angivet i danske kroner, med mindre andet er specifikt angivet.
Vi forbeholder os ret til ændringer, der skyldes pris- og kursændringer uden for vores indflydelse efter denne dato.

2. HVORNÅR ER MIN BOOKING BINDENDE?

Købet/bookingen er bindende for dig så snart den bekræftes mundtligt eller skriftligt af sælgeren. Disse betingelser er gældende fra dette øjeblik, uanset om du har betalt helt eller delvis for arrangementet, eller slet ikke.
Hvis produkterne bookes via en forhandler, kan andre booking- og betalingsbetingelser være gældende. Vær omhyggelig med at tjekke betingelserne.
Der er ikke fortrydelsesret på rejser, ophold og tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. For afbestillings- og ændringsbetingelser, se punkt 6.

3. HVAD, HVORNÅR OG HVORDAN SKAL JEG BETALE?

Du betaler i henhold til vilkårene på bookingtidspunktet både over telefon og online, og udelukkende med kreditkort. For at beskytte og kryptere dine kreditkortoplysninger når de går igennem vores system, anvender vi ”Secure Socket Layer”-teknik (SSL).
Bemærk venligst, at der somme tider ikke er mulighed for tilbagebetaling i forbindelse med særlige pris- og specialtilbud. Tjek venligst værelses- og prisoplysningerne grundigt inden du booker.

4. FORMIDLING AF PRIVATE SOMMERHUSE, LEJLIGHEDER OG HYTTER

Nordic Travel ApS formidler kontakt mellem kunder og arrangører i forbindelse med ferieindkvartering. Nordic Travel ApS er kun formidler af private sommerhuse, hytter og lejligheder og ikke arrangør.
Ved booking modtager du en e-mailbekræftelse fra formidleren Nordic Travel ApS. Al yderlige information modtager du fra den aktuelle rejsearrangør, eller fra Nordic Travel ApS i funktion af rejsebureau.
Bookingen sker på grundlag af beskrivelsen, som bygger på arrangørens oplysninger. Bestemmelse med hensyn til slutrengøring, rengøring og sengetøj finder du i udlejerens almene betingelser.
Betalingen af lejen sker med kreditkort direkte ved booking.
Hvis der opstår uventede problemer under dit ophold, eller hvis opholdsstedet ikke er i god stand, skal du omgående kontakte den ansvarlige arrangør/udlejer.

5. FORSIKRING

Deltagelse sker på eget ansvar, og der er ikke inkluderet nogen form for forsikring. Nordic Travel henviser til bestilling af rejseforsikring hos Europæiske Rejseforsikring A/S på efter rejsen er bestilt.

6. AFBESTILLINGSOMKOSTNINGER

Ved booking af en kombination af forskellige produktkategorier, er det altid den strengeste afbestillings- og ændringsbetingelse der er gældende. Hvis du vil se nærmere på, ændre eller afbestille din booking, så skal du følge anvisningerne der står i e-mailbekræftelsen. Bemærk at du kan blive afkrævet betaling for afbestilling i henhold til hotellets afbestillingsbestemmelser og betingelser i forbindelse med udeblivelse! Vi anbefaler, at du læser hotellets betingelser grundigt igennem, før du booker.
Følgende afgifter er gældende i forbindelse med afbestilling, såfremt intet andet er beskrevet i din bekræftelse:

Afbestilling eller ændring af et enkelt hotelværelse, Bed & Breakfast-værelse eller vandrehjemsværelse

Eventuel afbestilling eller ændring skal ske senest kl. 17.00 dagen før ankomst. Ved afbestilling eller ændring senere end kl. 17.00 dagen før ankomst eller ved udeblivelse afkræves 100 % af bookingens pris. Hvis du bliver forhindret med kort varsel, og uden for kontortid, kan du kontakte stedet direkte med hensyn til eventuel mulighed for afbestilling. Du skal i så fald give Nordic Travel besked inden for to hverdage.

(Afbestilling eller ændring gælder ikke i forbindelse med visse tilbud eller rabatter)

Afbestilling og ændring af sommerhuse, hytter og lejligheder

  • Fra booking og frem til 70 dage før indflytning: 10% af det totale lejebeløb, dog mindst DKK 500
  • Fra 69 til 40 dage før indflytning: 25% af det totale lejebeløb, dog mindst DKK 500
  • Fra 39 dage før indflytning:100% af det totale lejebeløb.

(Afbestilling eller ændring gælder ikke i forbindelse med visse tilbud eller rabatter, se din bekræftelse)

Afbestilling og ændring af camping

  • Fra booking og frem til 40 dage før ankomst: 10% af det totale beløb, dog mindst DKK 500
  • Fra 39 til 12 dage før ankomst: 50% af det totale beløb, dog mindst DKK 500
  • Fra 11 dage til 2 dage før ankomst: 75% af det totale beløb.
  • Fra 1 dag til 0 dage før ankomst: 100% af det totale beløb.

(Afbestilling og ændringer gælder ej visse tilbud og rabatter)

Afbestilling og ændring af pakke, aktivitet, arrangement, billetter, gavekort eller transport

Kan ikke afbestilles eller ændres, såfremt intet andet er beskrevet i bookingbekræftelsen.

(Afbestilling eller ændring gælder ikke i forbindelse med visse tilbud eller rabatter)

OBS! Afbestilling via Callcenter skal foregå inden for normale åbningstider. Bemærk at din afbestilling ikke er gældende før du har modtaget en skriftlig afbestillingsbekræftelse fra Nordic Travel. Hvis du bliver forhindret med kort varsel, og uden for kontortid, kan du kontakte stedet direkte med hensyn til eventuel mulighed for afbestilling, og du skal i så fald give Nordic Travel besked den følgende hverdag. Tilbagebetaling kan ikke garanteres hvis afbestillingen er foretaget direkte med hotellet.

Bemærk at visse rabatter eller tilbud ikke kan ændres eller afbestilles. Der foretages ikke tilbagebetaling ved såkaldt ”no-show”. Se din bookingbekræftelse, som du modtog på bookingtidspunktet, for yderligere oplysninger og dine bookingbetingelser. Gebyrer i forbindelse med, ændring, fakturering og afbestilling tilbagebetales ikke. Ubrugte billetter og lignende skal eftersendes snarest muligt.

7. ÆNDRINGSOMKOSTNINGER

Ved ændring via Callcenter i de tilfælde hvor det er muligt i henhold til de gældende betingelser i bookingen, afkræves der DKK 100,-/ændring.

8. KLAGER

Eventuelle klager skal stiles til den produktansvarlige, eksempelvis den hotelansvarlige/chefen for golfbanen etc., eller dennes repræsentant, så snart som muligt. Hvis du ikke får løst problemerne, så kontakt Nordic Travel på telefon +45 69911651 eller e-mail [email protected]
Du mister retten til at klage, hvis du ikke giver den lokale produktleverandør besked. Hvis du forlader opholdsstedet, golfbanen eller arrangementet uden at arrangøren har haft rimelig tid til at løse problemerne, mister du retten til erstatning. Eventuelle krav om erstatning skal være Nordic Travel i hænde senest 30 dage efter rejsens afslutning.

Klage- og Ankenævn
Ankenævn for Feriehusudlejning, Amagertorv 9, 2. sal, 1160 KBH K,

[email protected], www.ankenaevnferiehus.dk

Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Vodroffsvej 32, 1900 FRB. C,

[email protected], www.hrt-ankenaevn.dk

Pakkerejseankenævnet, Røjelskær 11, 3. sal. 2840 Holte,

[email protected], www.pakkerejseankenaevnet.dk

 

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr

9. AFTALEGRUNDLAG

Alle ferierejser bliver solgt i overensstemmelse med loven om Pakkerejser af 30. juni 1993. Teknisk arrangør af rejserne er Nordic Travel, som er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnummer 1936). For at opnå dækning af Rejsegarantifonden kræves det, at der købes mindst 2 ydelser samme sted f.eks. overnatning og transport. Man er som kunde eksempelvis ikke dækket, hvis man kun køber hotelophold. Yderligere oplysning på www.rejsegarantifonden.dk.


Grupperejser og specialarrangementer er ikke omfattet af nærværende lejebetingelser, idet der gælder specielle aftaleregler for disse rejseformer. For alle andre reservationer gælder ovenstående almindelige vilkår og rejsebetingelser, med mindre særlige vilkår er anført på reservationen. Nordic Travel tager forbehold for trykfejl og udeladelser i trykt og elektronisk materiale, bl.a. brochurer, internet-sider etc.

10. PERSONDATAPOLTIK

Generel forordning om databeskyttelse (GFDB)

Hvilke personoplysninger, som indsamles

Nordic Travel ApS (”NT”) behandler de personoplysninger, som du afgiver til os. De personoplysninger, som vil blive behandlet, omfatter, men er ikke begrænset til, navn, fødselsdato, køn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
Vi vil også behandle oplysninger, som registreres i forbindelse med bestillingen, fx alder, ønsker om specialkost.
Personoplysningerne afgiver du selv i forbindelse med bestilling af arrangementer, oprettelse af konti eller andre tjenester på webben eller pr. telefon.
Bemærk venligst, at det er frivilligt at afgive dine personoplysninger, men i mange tilfælde kan vi ikke tilbyde dig den tjeneste og/eller det produkt, du har bestilt, hvis du ikke afgiver dine personoplysninger.

Formålet med behandlingen af personoplysninger

Dine personoplysninger vil blive behandlet, for at vi skal kunne opfylde vores forpligtelser over for dig.
Opfyldelsen kan fx bestå i at levere det arrangement eller de tillægstjenester, som du har bestilt, eller at sælge de tjenester og/eller produkter, som tilbydes eller anmodes af dig som indehaver af en personlig konto.
Behandlingen af dine personoplysninger kan også ske, for at vi kan opfylde forpligtelser i henhold til regnskabsloven og forordninger fx vedrørende sikkerhed. Behandlingen kan også omfatte oplysninger om kontakter mellem dig og NT, fx oplysninger om spørgsmål og klager.
Udover det ovennævnte formål kan dine personoplysninger blive anvendt til markeds- og kundeanalyser, risikohåndtering og statistik, for at vi kan give dig et bedre rejsetilbud og en bedre service.
Hvis du ikke skriftligt har modsat dig reklameforsendelser, kan vi også anvende dine personoplysninger til at foreslå forskellige tilbud om tjenester og/eller produkter.
Du kan når som helst framelde dig modtagelsen af sådanne tilbud ved hver markedsføringsmeddelelse.

Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde ovennævnte formål. Ved bestillingen af dit arrangement vil dine personoplysninger blive opbevaret hos NT i tre år. Ved reklamationer kan visse oplysningerne blive gemt i syv år i overensstemmelse med kravene i den danske bogføringslov  og NT's ansvarsforsikringer.

Ved benyttelse af afbestillingsforsikringen håndterer vi dine oplysninger ved indsendelse af dokumenter pr. post. Når sagen er afsluttet, vil oplysningerne blive gemt i syv år i overensstemmelse med kravene i den danske bogføringslov og NT's ansvarsforsikringer. Kun en autoriseret person har adgang til disse oplysninger, når en sådan sag er sagsbehandlet og afsluttet.

Hvem der må behandle personoplysningerne

Dine personoplysninger bliver behandlet af NT.
Dine personoplysninger bliver behandlet af NT-koncernens samarbejdspartnere inden for turistbranchen, fx hoteller, lokale samarbejdspartnere, samt af NT-koncernens benyttede leverandører af administrative tjenester samt systemtjenester.

Dataansvarlig

Nordic Travel ApS, CVR. nr. 28861095, +45 69911651, Tornegade 4,1 3700 Rønne, [email protected] er dataansvarlig.

Du har ret til gratis at anmode om information fra os om brugen af de personoplysninger, som vedrører dig. Enhver anmodning indgives skriftligt og skal være underskrevet af dig. Vi vil på din anmodning eller på eget initiativ rette eller slette oplysninger, som er forkerte, eller begrænse behandlingen af sådanne oplysninger. Du har endvidere ret til at anmode om, at dine oplysninger ikke bliver behandlet til reklameforsendelsesformål. Du har også ret til at få adgang til dine personoplysninger i et maskinlæsbart format. Hvis du er utilfreds med vores behandling, kan du indgive klage til en tilsynsmyndighed, hvilket i Sverige er Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).  Du kan også henvende dig til tilsynsmyndigheden i det land, hvor du bor eller arbejder.

Hvis sådanne oplysninger behandles, skal skriftlig information også indgives om hvilke personoplysninger, som behandles om dig, hvorfra disse oplysninger er blevet indhentet, formålet med behandlingen og til hvilke modtagere eller kategorier af modtagere, som oplysningerne er blevet afgivet.
Vi forpligter os til på din anmodning at rette, blokere eller slette sådanne personoplysninger, som ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med loven.

11. INFORMATION OM BRUG AF COOKIES

Dansk Ø-ferie anvender cookies til at huske dine indstillinger, målrette annoncer, statistik, samt til at understøtte bookingfunktionalitet. Denne information kan deles med tredjepart.

Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser.
Vær opmærksom på, at hvis du slår cookies fra og dermed afviser cookies, vil alle funktioner muligvis ikke være tilgængelige og det vil ikke være muligt at foretage en booking.

Læs mere om privatlivspolitik og om brugen af cookies